STINE STØHS BRODERSEN

PARCEL 23

 

Bolig med fokus på det sociale familieliv, hvor natur og bolig smelter sammen.

Boligen skaber fundament for et naturligt og sundt liv, hvor beboere stimuleres året rundt ved kontakt med hinanden, årstidernes og lysets skiften.

 

Semesteropgaven på 4. semester bestod i at tegne et énfamiliehus i en given kontekst på en given grund. For mit vedkommende i Rønde Nord, en lille by nord for Århus, på Parcel 23.

 

I mit arbejde med Parcel 23 i Rønde Nord tager jeg udgangspunkt i en videreførelse af Steen Høyers intentioner i lokalplanen om et såkaldt bebygget landskab. Lokalplanen, der i sig selv er en overordnet ramme for forskellige rum gennem beplantning (læhegn, lunde m.m.), stier og veje, kuperet terræn m.m., gav mig inspiration til at bebygge landskabet på Parcel 23, som var det et miniformat af Rønde Nord, åbent og i relation til naturen.

 

På parcel 23 er programmeringen således også som et levende landskab af relaterende dele (rum), som til sammen skaber en helhed (hjemmet).

 

Der er:

LANDSKABET som rum v. sammensmeltningen m. naturen gennem glasfacader og niveauspring, der følger det dramatiske terrænfald.

DET INDRE LANDSKAB som rum v. bevægelsesforløbet fra det åbne fælles

rum til de lukkede træstammer samt differentieringen i skalaen på træstammerne, der afspejler naturens dynamik.

 

 

DET MENTALE RUM v. forløbet fra kobling til naturen både fysisk og visuelt til den lukkede hule i træstammen.

DET ARKITEKTONISKE RUM v. virkemidlerne ved at inddrage terrænets dramatik og bruge det i måden, hvorpå husets dele lever og taler sammen, samt udnyttelsen af dagenes, månedernes og årets skiften v. lys og årstider.

DET FUNKTIONELLE RUM v. det centrale fællesrum, der appelerer til det sociale familieliv over i de mere private behov, der lukker sig i træstammernes forskellige funktioner.

 

Gennem kobling til naturen og en bevidst stillingtagen til det store centrale rum og de mindre funktionelle rum, prøver jeg at bringe det sociale liv tilbage i børnefamilierne, hvor fællesskab har større værdi end diverse elektroniske medier. Medier, der har tendens til at overtage og optage børn og unge i en ekstrem grad og skabe en fiktiv social verden frem for den virkelige med famile og legekamerater.

 

 

NØGLEORD

 

Lys, natur, sanser, stimulering, privathed, socialitet, mentalitet, centralitet og aktivitet

 

EN AMORFS AMORFOLOGI

 

Projektet består af skabelse af social infrastruktur mellem to bydele gennem kulturmøde og kulturudveksling ved nedgravning af Ringvejen ved Gellerupparken, Århus.

Designet udspringer af inspiration fra amorfens egenskaber ved at kunne tilpasse sig - give og tage.

 

Semesteropgaven på 3. semester bestod for mit vedkommende i at bearbejde og arbejde videre med konceptforslaget, “Grænseland”, hvor fokus er Gellerupparkens og Toveshøjs forbindelse til omverdenen eller mangel på samme.

 

Grænselandsarbejdet i opgaven er taget bogstaveligt talt fra min side, da jeg har taget udgangspunkt i, for mig at se, Gellerups største grænse, Ringvejen. Ringvejen agerer både som fysisk, visuel og mental grænse, hvor den sammen med den høje beplantning udgør en form for vold, der lukker Gellerup inde som en isoleret borg, og afskærer denne bydel fra resten af Århus og de omkringliggende parcelhuskvarterer. Ringvejen bliver et “ikke-sted” mellem to kontraster i form af den lille skala i de tætte og nære parcelhuskvarterer og den store skala i form af det åbne og monolitte landskab af Gellerupparkens stokbebyggelse.

 

Mit arkitektoniske greb og fokus i at nedbryde dette “ikke-sted” består i at nedgrave Ringvejen, hvorved jeg ser potentiale i at skabe et rum for kulturmøde, kulturudveksling og ikke mindst den bevidste og ubevidste sociale udveksling fra parcel til ghetto i øst-vest retning. Det vil med tiden få afsmittende effekt i form af et mildere miljø i Gellerup, som vi kender fra de traditionelle parcelhuskvarterer. Der bliver således tilføjet et socialt lag af infrastruktur oven på den nuværende infrastruktur ved at nedgrave Ringvejen. Derudover kan forbindelsen yderligere ved fysisk tilblivelse tilvejebringe en kobling nord-syd, der vil bringe to attraktive grønne områder i kontakt med hinanden, Hasle Bakker og Brabrand Sø, i et sammenspil med det naturlige terrænfald mod syd. Koblingen af den grønne kontekst har dannet grundlag og inspiration for mit formsprog i måden, hvorpå grænsen bearbejdes.

 

Resultatet er blevet en “grøn” amorf, som via sin egenskab i at kunne tilpasse sig, kan flyde ud og ind af det nuværende “ikke-sted” i form af Ringvejen, Gellerup og Åbyhøj, hvor den i sin bevægelse optager og afgiver undervejs og nedbryder grænser.

 

Designmæssigt prioriteres der plads til sportsgrene, som indplaceres og optages i landskabets topologi, fx pucketball og en bakket skaterbane, samt den traditionelle indendørs- og udendørsaktivitet. Ligeledes lægges der vægt på den visuelle kobling til midtbyen i form af lysprismer, der også gør stedet til et trygt opholdsted både dag og nat, og giver en identitet gennem de monumentale lysende prismer, der vil kunne ses på lang afstand.

 

 

NØGLEORD

 

Social infrastruktur, kulturmøder, kulturudveksling, social og fysisk aktivitet, natur og mødet mellem to bydele

INDRETNING

 

Indretning af Århus Arkitektskoles Bibliotek.

 

Min deltagelse i arbejdsgruppen omkring en ny indretning af arkitekskolens bibliotek bestod eksempelvis i tankerne bag de nye tiltag og optegningen af den endelige indretning i stuen og på 1. sal.

AGREGGAT

 

Opgaveforløbet havde til formål at skabe et skitseprojekt til en given kontekst

med en given funktion vha. de fem grundelementer funktion, kontekst, rum, form og konstruktion, samt tidligere præsenterede metoder, værktøjer, materialer og teknikker.

 

Afsættet for opgaven var en individuel udvælgelse og sampling af 3 elementer i lille, mellem og stor skala ud fra billedmateriale hjembragt fra en en studietur til Mexico.

Ud fra de 3 valgte elementer, var opgaven dernæst at sample disse til et aggregat. Formålet og arbejdet med aggregatet bestod i at analysere dets formmæssige og rumlige potentialer, for til sidst at transformere det til en funktion; et opholdssted for en forfatter. En proces fra sampling til funktion, fra det abstrakte til konkrete.

 

Materialet gennemgik en spændende transformation, hvor processen lærte mig kvaliteterne i abstraktionens inspirerende elementer over i det mere og mere håndgribelige og konkrete. Metoder, såsom model, fotos og et digt samt dobbeltretvinklet projektionstegning, blev sammen de udviklende og udvekslende greb i denne opgave.

Keramisk design           Produktdesign           Arkitektur          Grafisk design